Sociale medier er vigtigere for din håndværkervirksomhed end du tror
Mange nystartede håndværkere laver den fejl, at de glemmer at gøre deres håndværkervirksomhed synlig på de sociale medier. Man kan sådan set godt forstå, hvorfor de ikke tænker over, at sociale medier kunne være en mulighed for noget så ”kedeligt” som en håndværkervirksomhed, men det er en helt forkert tilgang til tingene.
Sociale medier fungerer nemlig ikke kun for webshops og traditionelle butikker. Håndværkervirksomheder, der er repræsenteret på de sociale medier oplever, at de får et tættere forhold til deres eksisterende og potentielle kunder. Her har de mulighed for at kommunikere direkte med alle dem, der er interesserede i firmaet.
Men kommunikation med nysgerrige brugere på de sociale medier er ikke den eneste fordel ved at benytte platforme som Facebook, Instagram og Youtube. Det er nemlig også et oplagt sted at dele billeder og videoer fra hverdagen i virksomheden. Det giver potentielle kunder et indblik i, hvad I kan levere. Samtidig, kan selvsamme potentielle kunder gå ind og læse anmeldelser fra tidligere kunder og klikke på ”Ring nu” – alt sammen uden at forlade din Facebook-side.
Markedsfør på de sociale medier
Alle disse fordele kommer rent organisk. Det betyder, at du ikke behøver at bruge en krone for at få kunder på ovenstående måde, hvis du har et netværk og en vennegruppe, der vil hjælpe dig med at få budskabet ud.
Men de sociale medier byder også på muligheden for at markedsføre dine opslag, dine videoer, dine billeder, din hjemmeside, og hvad du ellers måtte have lyst til at vise frem. Og det behøver ikke at koste ret meget – faktisk er det sådan, at du med online markedsføring ofte får muligheden for kun at betale, når en kunde rent faktisk kontakter dig, synes godt om din side, eller på anden måde interagere med din virksomhed.
Der er altså ingen tvivl om, at man, med en fornuftig markedsføringsstrategi, kan få rigtig meget for sine penge, når man bruger de sociale medier til markedsføring, sammenlignet med at markedsføre på traditionel vis i lokalavisen eller lignende.
Det bedste af det hele er, at det ikke behøver at være svært at drive sin egen side på de sociale medier. Følger du en kort guide til Instagram og Facebook er du allerede godt på vej til succes – og hvis du vil starte din egen markedsføringskampagne, kan vi her hos HåndværkerHjemmesider hjælpe dig godt i gang.